fbpx
2834 1409

Hælspore bevægeanalyse

På denne side gennemgås nogle af de træk, som typisk ses i klinisk praksis hos dem som er ramt af en hælsporer.

  • Det omfatter følgende punkter
  • Fejlstilling af hælknoglen
  • Hårdt hælisæt
  • Kropsholdning

Hvorfor hælspore?

Fejlstilling af hælknoglen

Nøglen til at forstå hælsporer

En nøglen til at forstå hælsporer ligger i denne korte video. Her kan du med en simpel iagttagelse se, at smerten i hælen kan slukkes, når der bliver trukket i hælknoglen. Det vil med meget stor sandsynlighed også gælde dig, hvis du har hælsmerter.

Hælsporer – smerten forsvinder ved træk – hvorfor?

For at forstå iagttagelsen fra videoen med hælsporen får du her en kort forklaring.

I udgangspositionen provokeres smerten i hælen ved tryk og selve hælknoglen er i en position med et let aksebrud i forhold til underbensknoglen og achillessenen. Når hælknoglen har ændret position væk fra neutralstilling kaldes det i fagsprog, at foden enten står i pronation eller supination. Positionen er tæt koblet til oplevelsen af hælsmerte ved en hælsporer. Selve oplevelsen af hælsmerten skabes af nerveender i foden, som sender signal op til hjernen. Disse nerveender kaldes i fagsprog nocireceptorer eller smertereceptorer. De findes både i muskler, hinder, sener – men dog ikke i selve knoglerne. Det viden om smerte kan også brugs i andre sammenhænge. Eksempelvis – bliver du sparket over skinnebenet er det smertereceptorerne i knolglehinden som sender smertesignalet til hjernen og ikke selve skinnebensknoglen.

Tilbage til den iagttagelsen med hælsmerten. Når der skabes et træk i hælknoglen bliver ankelen trukket lige – det vil sige ind i neutralposition. Dette er en bevægelse, som er et lige træk væk fra kroppen. Det ses bedst i videoen i det øjeblik at der bliver trukket i hælen. Ofte vil trækket kombineres med en let skruebevægelse for at korrigere foden helt ind i neutralstilling.

Bevægelsen med trækket i hælknoglen har fysiologisk betydning både ved, at afstanden mellem ledfladerne øges i det der kaldes en separation, og ved at hud, hinder, kapsel, sener og muskler strækkes. Endelig vil denne påvirkning af vævet påvirke aktiviteten i smertereceptorerne.

Resultatet er som vist i videoen, at hælsmerten slukker i det punkt hvor der trykkes. For den som har hælsporer er det normalt en fantastisk fornemmelse at hælsmerten kan slukkes. Det giver også en sanseoplevelse af at hælsporen ikke er en kronisk upåvirkelig tilstand. Dette kan virke ret befriende for dem, som i længere tid  har været plaget af hælsmerter fra en hælsporer.

Det ville være super let bare at trække i hælen, og så var hælsporen kureret. Så let er det desværre ikke at kurerer hælsporer. Situationen er udtrykt i de to spørgsmål “kan vi flytte på tilstanden? – og hvor lang tid holder det?”. For at sige ja til begge spørgsmål skal der ændres prioritet i kroppens struktur og handlemønster. Desuden kan det være en fordel at forstå hvordan kroppens balancereaktioner og fodens arbejde påvirker hælsporen.

Hælsporer – ankelstabilitet og mobilitet

 

I en velfungerende fod er der både god stabilitet og mobilitet. Begreberne bruges til at beskrive og forstå bevægekvalitet, og åbner muligheder for en række behandlingstiltag, hvis foden af en eller anden grund ikke fungerer som den skal. Dette gælder også med hælsporer, hvor hælsmerter normalt er i tæt relation til en fejlstilling i hælknoglen. I denne sammenhæng kan begreberne stabilitet og mobilitet bruges til at beskrive fejlstillingen. Derfor er her en introduktion til begreberne.

 

Introduktion til nøglebegreber – stabilitet og mobilitet

 

Ønsket bevægebane

Stabilitet og mobilitet skal forstås i forhold til en ønsket bevægebane eller position. Som billede på begreberne kan du tænke, at du placere en tennisbold i en tagrende med hældning. Nu ønsker du at tennisbolden triller fra den ene ende af tagrende ned i den anden ende, og at tennisbolden løber i en lige bane i bunden af tagrenden.

Mobilitet

Kan tennisbolden frit trille hele vejen, så er der tale om en velfungerende mobilitet i forhold til ønsket bevægebane. Lægger du nu en klud midt i tagrenden, så kan tennisbolden have svært ved at bevæge sig ned i den anden ende eller den kan simpelthen være forhindret i at nå enden. Nu er der tale om nedsat mobilitet i forhold til den ønskede bevægebanen.

Stabilitet

Tagrenden er bygget med en U form. Disse runde sider sørger for at bolden ikke triller ud af den ønskede bevægebane. Er rundingen i tagrende meget bred vil bolden på sin vej ned i den anden ende begynde at slingre lidt fra side til side. Det betyder, at bolden har en nedsat stabilitet i forhold til at løbe i en lige bane i bunden af tagrenden. Klemmes tagrenden sammen så den for en mere smal U form vil bolden have mindre tendens til at slingre. Nu har bolden fået en bedre stabilitet i forhold til at gennemfører sin bevægelse ned til den anden ende af tagrenden.

Stabilitet vs. Mobilitet

For at opnå endnu mere stabilitet kan tagrende gøres endnu mere smal i sin U form, men på et tidspunkt vil så gå ud over mobiliteten. For når siderne på tagrenden presser ind i bolden, så hindre det bolden i at bevæge sig frit. Så de to begreber kan påvirke hinanden.

Opsummeret

Mobilitet er evnen til at bevæge sig igennem en ønsket bevægebane, mens stabilitet er evnen til at holde evnen til at holde sig i den ønskede bevægebane. Kigger du op i starten af teksten her på siden, så er udsagnet lidt anderledes ” Stabilitet og mobilitet skal forstås i forhold til en ønsket bevægebane eller position”. Så derfor knyttes et par ord om forholdet mellem bevægelse og position.

Bevægelse vs. Position

Når det gælder kroppens bevægelse og position, så kan der begrebsmæssigt skabes en ret enkel sammenhæng. En kropsposition er ganske enkel en bevægelse, som er gået i stå. Eller omvendt kan en række positioner som følger hinanden beskrives som en bevægelse.
Denne enkle sammenhæng er dog under påvirkning af de kræfter som virker på kroppen. For når du laver en bevægelse vil inertien i bevægelsen (det er det som for bevægelsen til at forsætte, hvis ikke der er noget som stopper den) påvirke kroppen sammen med tyngdekraften (som trækker lige ned og ind mod jordens centrum). Når du står i en fastlåst kropsposition er kraften fra inertien ikke relevant, men din krop skal til stadighed kæmpe mod tyngdekraften. I praksis vil dette have betydning for, hvordan din krop arbejder i forhold til at stabiliser dine led, og mobiliserer dig ud af en fastlåst position.

Rytme – bevægelse og position

Rytme sammenkæder bevægelsen i sin nutid, sin fortid og sin fremtid. Ligesom i den langsomme pendulbevægelse i et Bornholmerur, hvor du ved hvor pendulet var for et øjeblik siden, hvor det er nu og hvor det vil være om et øjeblik. Pendulets bevægelse er kendetegnet ved, at der er fri bevægelse for pendulet fra side til side i bevægebanen, og en god stabilitet som forhindrer at pendulet begynder at slingre ukontrolleret. Placeret du et stykke tyggegummi oppe i pendulets hængsel, så forstyrrer du helt sikkert pendulets ønskede bevægebane enten i forhold til stabiliteten, mobiliteten eller begge dele.

Hælsporer – stabilitet og mobilitet

Dette afsnit om hvordan stabilitet og mobilitet typisk er påvirket ved hælsporer vil tilgå siden, når teksten er klar.

Hvorfor hælspore?

Hårdt hælisæt

 

 

Dit gangmønster og helingsprocessen af hælsporen

En vigtig nøgle til at forstå hælsporer er at kigge på gangmønster. Det vil sige måden du går på. Har du hælsporer, så prøv at lukke øjnene mens du går, så vil du sikkert høre en rimelig højt og tungt lyd hver gang din hæl rammer jorden.

Dette gangmønster er typisk gældende indtil du enten bevidst eller ubevidst ændre dit gangmønster mod et mere blidt og lydløst hælisæt. I forhold til hælsmertener er det hårde hælisæt med til at provokere vævet omkring hælen og dermed modarbejde den helingsproces som skal til for at slippe af med smerterne. 

Video med gangmønster hos en med hælsporer

Når der er mulighed for en videooptagelse vil der her blive lagt en video med optagelse af gangmønsteret hos en med hælsporer.

Hvorfor hælspore?

Hælspore og kropsholdning

 

Hælsporer – kroppens spontane løsning

Din kropssholdning er konstant påvirket af tyngdekraften. Der er bare ikke så tit du er bevidst om det. Kroppen skaber en masse løsninger. Langt hen ad vejen er det rigtig gode løsninger, men de fleste løsninger har dog også ulemper. Det gælder også de bevægemønstre som typisk bruges hos dem som har fået hælsporer.

Når det gælder kropsholdningen, så er massemidtpunkt og lodlinje helt central i forståelsen af hælsporer. Hos hælsporerramte ses normalt at massemidtpunktet er forskudt bagud i forhold til din understøttelsesflade. Det betyder, at der kommer øget vægt på hælene.

Dette vil være mønsteret indtil kroppen har været så plaget af smerte, at du bevidst eller ubevidst vælger en anden bevægesstrategi for at holde dig stående i kampen mod tyngdekraften. Tyngdekraften er en naturlov, men det er din bevægestrategi absolut ikke. Så der er potentiale til at få slukket dine hælsmerter ved en omlægning af dit holdning- og gangmønster. 

G-EZT6ZPVEF3