fbpx
2834 1409

Hælsporer på internettet

 

Hælspore på dansk – hvordan staves det korrekt?

Når det nu handler om ord, så staves hælsporer på internettet på med r og uden r. I oversigt over søgeord viser søgeoversigten, at øger bruger på lægehåndbog vil bruger typisk skrive hælsporer, mens de ved en søgning på sundhed.dk vil bruge hælspore (altså uden r). Når det gælder algoritmen på nettet, så skal den nok vise dig vej til det du søger. Men derfor kan det være rart, at vide hvordan det bruges korrekt i det danske sprog. Så hvad er den korrekte staveform?

Hælspore på engelsk, tysk og latin

ENGELSK: Hælspore på engelsk kaldes både “heel spur“, “plantar fasciitis” og “calcaneal spur“, så her lægger ordet sig op ad det latinske udtryk. Her er link ind til wikipedia hælspore engelsk oversættelse.

TYSK: Hælspore på tysk oversættes til Fersensporn. Her er link ind til wikipedia med hælspore på tysk.

LATIN: Hælspore på latin kaldes i den medicinske verden for plantar fasciitis. I denne lægeverden beskrives det som en lidelse i det bindevæv, som støtter fodbuen ved hælknoglen. Denne senestruktur kaldes planta fasia, og når der opstår inflammation i dette væv udskiftes de sidste bogstaver og så opstår ordet i ordet “plantar fasciitis”. Forstyrrelsen resulterer i smerter som typisk er placeret midt/fortil på hælen. Smerterne kan flytte sig ud på siden af hælen, men er ikke lokaliseret i selv hælpuden. Normalt er mest smerterne værst med dagens første trin eller efter en periode med hvile. Smerter kan oftest også provokeres ved at bøje foden/tæerne op mod skinnebenet.

 

Hælsporer på nettet

Hvad skriver de digitale opslagsværker om hælsporer

Når det nu handler om ord, så staves hælsporer på internettet på med r og uden r. I oversigt over søgeord viser søgeoversigten, at øger bruger på lægehåndbog vil bruger typisk skrive hælsporer, mens de ved en søgning på sundhed.dk vil bruge hælspore (altså uden r). Så hvad er den korrekte staveform? 

Hælsporer lægehåndbogen, sundhed.dk og lægehåndbogen

Når det gælder “hælsporer lægehåndbogen” eller “hælspore patienthåndbogen” eller “hælspore sundhed.dk”, så ender du samme sted som  – nemlig på websitet Sundhed.dk. På dette website har de valgt at opdele brugerne i borger og i fagperson. Så her får du det første fra begge beskrivelser.

Sundhed.dk/borger/hælspore:

På undersiden af foden har vi en bindevævsplade som kaldes plantarfascien. Den har udspring fra forkanten af hælbenet, og spreder sig i vifteform frem til tæerne. Plantar fasciitis er en tilstand, hvor plantarfasciens fæste til hælbenet er overbelastet. Det vigtigste symptom er smerter under hælen ved belastning. Smerten kommer, når du træder ned på foden. Smerterne er i begyndelsen kun til stede ved belastning, men kan efterhånden også være til stede i hvile. Af og til stråler smerterne fremad i foden, og den kan omfatte det meste af fodens underside.Smerterne er ofte værst tidligt på dagen, og når du starter med at belaste foden efter hvile, især når du står op om morgenen. Når foden er blevet lidt opvarmet, kan smerten aftage. Ved store belastninger vil smerten blive større igen. Hvis smerterne også er til stede i hvile, er det typisk, at generne er værst om aftenen efter en dags belastning. Smerterne kan hos nogle personer lindres ved, at de går på tæer. Røntgen kan eventuelt vise en knogleudvækst, en såkaldt hælspore ved fæstet på hælbenet. Hælsporen ses dog både hos personer med plantar fasciitis og raske personer helt uden gener. Derfor tror man ikke længere på, at hælsporen har betydning.

Sundhed.dk/fagperson/hælspore:

Definition: Inflammationstilstand ved fæstet af fascia plantaris på undersiden af hælen, svarende til forreste del af tuber calcanei. 

Forekomst: Er en af de hyppigste årsager til smerter under hælen. Rammer mennesker i alle aldre, men er almindeligst fra 40-årsalderen og opefter. En hyppig lidelse hos idrætsudøvere (løbere) og militærpersonel. 

Klinisk anatomi: Fascien fæster til de tre vigtigste vægtbærende punkter i foden (calcaneus, 1. og 5. metatarsal-hoved) og støtter fodens længdebue og sørger for optimal biomekanik i forbindelse med afviklingen af gangen. Tilstande som øger tensionen i plantarfascien og kan give smerter, inkluderer pes planus, pes cavus, nedsat subtalar ledbevægelighed og en stram akillessene. 

Ætiologi og patogenese: Plantar fasciitis opstår som følge af en kombination af en række årsager betinget af forhold hos patienten (fejlstillinger, muskelspændinger osv.) samt ydre påvirkninger (valg af fodtøj, belastning fra daglige aktiviteter). Overbelastning af plantarfasciens tilhæftning på tuber calcanei. Kronisk traktion fører til mikrorupturer i senevævet og inflammation. Patofysiologien kan også være en ikke-inflammatorisk, degenerativ proces (plantar fasciose). Langvarig stående stilling, gang eller løb på hårdt underlag hos utrænede og med dårligt fodtøj. Idrætter som medfører mange hop.Fejlstilling i foden øger belastningen på fascien. Rheumatiske lidelser associeret med vævstype HLA-B27 (Mb Reiter, Mb Bechterew, SLE) kan debutere med dobbeltsidig plantar fasciitis. 

Hælspore wiki – eller wikipedia

Wikipedia/hælspore: 

Hælspore (lat. Plantar fasciitis; ‘plantar’ for fod, ‘fasci’ for hinde og ‘itis’ for inflammation) er en inflammation i fodens hinde, en belastningssygdom under foden, der kan opstå efter langvarig belastning af de store sener under foden og give smerter i hælen. I et forsøg på at reparere opståede småskader i senen begynder kroppen at aflejre kalk hvor senen fæstner til hælbenet, en såkaldt hælspore. Selve hælsporen er et lille – typisk krogformet – knoglestykke, der opstår på hælbenet (calcaneus). Hælspore er smertefuldt især om morgenen, og smerterne bliver typisk mindre i løbet af dagen i takt med at aktivitsniveauet øges.

Risikogrupper: Hælspore er særligt udbredt blandt sportsfolk, som løber og hopper meget. Risikofaktorer for hælspore er

  • Besværet gang, som øger belastningen på hælbenet, ledbånd og nerverne omkring hælen
  • Løb herunder især på hårde overflader
  • Dårlige og slidte sko uden passende svangstøtte
  • Overvægt og fedme
  • Alderdom
  • Sukkersyge

Hælspore netdoktor

Netdoktor/hælspore:

Hvad er hælspore? ‘Hælspore’ benyttes i hverdagen ‘lidt i flæng’ som betegnelse for lidelser, der giver smerter omkring hælen eller under svangen. I virkeligheden er denne betegnelse nok ganske misvisende – mere herom i næste afsnit. Selve den lidelse, man tænker på når man siger ‘hælspore’, er en irritationstilstand (inflammation) i svangsenen (Fascia Plantaris), i det område hvor den sidder fast på hælknoglen. Betegnelsen bør derfor være ‘Fasciitis Plantaris’ eller ‘inflammation i svangsenen’. Senen kommer ude fra tæerne og hæfter på hælknoglen (Calcaneus). Den hæfter ikke jævnt fordelt langs hælknoglen, så en stor del af trækket kommer på et relativt lille område. Derfor kan der godt forekomme et punkt, som er mere ømt end resten af området. Det er ikke denne sene, der bevæger tæerne, den er med til at bevare svangens længdebue.

Hvorfor hedder det hælspore? Diagnosen ‘hælspore’, stammer i virkeligheden fra beskrivelsen af røntgenbilleder taget af patienter med symptomer. På røtgenbillederne kan man ofte se en lille ‘udtrækning’ af hælknoglen fortil hvor svangsenen sidder fast. Det ligner på røntgenbilleder en lille ‘spore’, deraf navnet. Man troede engang, at det var denne spore, der var årsag til alle symptomerne. Det har imidlertid vist sig, at der ikke er nogen klar sammenhæng mellem det at have en hælspore og det at have symptomer. Rigtig mange har symptomer men ingen hælspore på deres røntgenbilleder, mens der er mange, der har en hælspore, men aldrig symptomer. Så man kan som udgangspunkt ikke stille diagnosen ud fra et røntgenbillede. Men, i nogle tilfælde skal man bruge et røntgenbillede til at udelukke en eventuel anden lidelse.

Hvad er symptomerne på hælspore? Billedet viser et røntgenbillede af en fod. Pilen peger på det sted på hælknoglen, hvor svangsenen hæfter, og hvor der hos nogle kan ses en ‘udtrækning’ på knoglen. Symptomerne er først og fremmest smerter. De fleste klager over gradvis tiltagende smerter, men nogle føler faktisk, at symptomerne udvikler sig fra dag til dag. Smerterne sidder oftest under hælen, ofte lidt foran hælpuden og lidt ind mod indersiden af hælen. Smerterne er ofte værst om morgenen, og de første par skridt, når man står op, kan være ret smertefulde. Herefter kan der komme forværring hver gang man har haft foden i ro og skal igang igen. Smerterne kan både stråle frem i foden og om i hælpuden (hvis der kun er smerter i hælpuden, kan der være tale om en inflammation i selve hælpuden). Der kan udvikle sig belastningssmerter, så almindelig gang bliver smertefuld og nogle gange endda så voldsomt, at man faktisk afholder sig fra at gå. Hvis man går/står meget på job, kan det faktisk blive nødvendigt med sygemelding hos nogle. Der kan med tiden også udvikle sig hvilesmerter, som så oftest vil være værst om aftenen. Det er meget individuelt hvor udtalte symptomerne er.

G-EZT6ZPVEF3