fbpx
2834 1409

Hælspore gravid

ER DU GRAVID HAR DU EN STØRRE RISIKO FOR HÆLSPORE

Er du gravid har du en større risiko for at få en hælspore. Det er smertefuldt og forstyrre hverdagen med den nye guldklump i maven, men heldigvis er det ikke en alvorlig sygdom, og der er gode muligheder for at få dine hælsmerter til at gå væk.

I denne beskrivelse tages udgangspunkt i en bevægeanalyse med brug af en række begreber som som balancereaktion, massemidtpunkt, understøttelsesflade og lodlinje, så har du brug for en opdatering af hvordan begreberne skal forstås, så tjek lige dette link om hælsporer og tyngdekraften.

Hvorfor risiko for hælspore hos gravide

Under graviditet vokser maven, og det påvirker selvfølgelig kroppens massemidtpunkt. I stående stilling vil det betyde, at massemidtpunktet rykker sig fremad. Set med lodlinje vil vægten på foden blive forskudt ud mod tæerne. Dette er væk fra det centrale område af understøttelsesfladen, og dermed øges risikoen for at falde forover.
Der er ikke mange babyer, som har brug for at moren i et fald lander på maven. Morens krop indsætter krop indsætter en række kompensationer i denne kampen mod tyngdekraften. Disse kompensationer har dog den ulempe, at de øger risikoen for hælspore. For at forstå kompensationerne er her en bevægeanalyse.

Balancereaktion

Den første kompensation er en balancereaktionen, hvor overkroppen trækker bagud. Denne balancereaktion flytter lodlinje bagud – væk fra randområdet af understøttelsesfladen. Det sker typisk ved et øget lændesvaj. Overkroppens vægt vil så afbalancere vægten på maven. Balancepunktet og lodlinjen kommer i denne sammenhæng til at lande lige ned gennem hælen. Dermed øges trykket på hælen og samtidig risikoen for at udløse en hælspore relateret til graviditet.

Overstrakte knæ

En anden kompensation er at skabe stabilitet ved at overstrække i knæene. Vægten af den voksende mave sætter større krav til muskelarbejdet, og kroppen har en indbygget tendens til at minimere energiforbruget. Så når du står med overstrakte knæ vil vægten af kroppen blive taget af stræk på senerne bag på knæet – mens lårmusklerne kan slappe af.

Set i forhold til evolution og menneskets udvikling giver minimering af energiforbrug god mening. For et par millioner år siden på savannen i Afrika vidste vi mennesker ikke, hvornår vi fik vores næste måltid mad. Så ved at minimere energiforbruget fik vi længere tid til at opspore ny mad. Den mekanisme har vi stadig indbygget i kroppen. 

Set i forhold til en graviditet, så er det en rimelig god strategi. Morens energi skal bruges til at babyen kan vokse. Derfor har kompensation med overstrakte knæ under graviditet en fordel – altså indtil kompensationen udløser hælspore og reducerer muligheden for at bevæge sig rundt i hverdagen.

Lændesvaj

Når guldklumpen vokser i maven skal kroppen finde plads til alt det andet som ligger i mave og underliv. Det sker typisk ved at øge lændesvajet, hvilket konkret ses ved en øget afstand fortil mellem brystben og bækkenknoglerner. Fordelen i kompensation med at finde plads i maven er i god synergi med kompensationen med balancereaktion som skaber vægtforskydning bagud i overkroppen. Ulempen er stadig at vægten flytter mod hælene, og øger risikoen for hælsporer. Det øgede lændesvaj betyde også stress på de nedre lændehvirvler og de nerver som passerer i dette område – eksempelvis ischias nerven. Dette øger risikoen for lændesmerter hos den gravide.

Udadrotation af ben

En udadrotation af benene er en tilpasning som kroppen udnytter for at skabe bedre plads i maven. Denne tilpasning skaber plads ved lysken, og ses meget tydelig sidst i graviditeten hos de fleste gravide. Tilpasningen har påvirkning af kroppens understøttelsesfladen. For når fødderne peger udad vil understøttelsesfladen blive bredere, og samtidig vil understøttelsesfladen fremad blive mindre. For en ikke-gravid svarer det til i stående stilling at løfte tæerne fra underlaget. Nu vil kroppen typisk indsætte en balancereaktion, som flytter vægten bagud. Igen en kompensation, som øger belastningen af hælene og risikoen for at få hælsporer.

Hormon påvirkning

Hos gravide vil koncentrationen af det hormon, som regulerer elasticiteten af senevævet øges gennem graviditeten. Denne hormonelle mekanisme skal forbedre selve fødselsøjeblikket, hvor babyens hoved skal ud, og der er nøje afmålt plads. Her vil en øget elasticitet i bækkenet optimere fødslen. Ulempen i mekanismen ligger i, at hormonerne påvirker senevævet generelt i hele kroppen.

Dermed skaber det mindre kapacitet til at stabiliserer andre led i kroppen som knæ og fødder. Står hælknoglen ikke optimalt placeret i neutralstilling vil senevævet have mindre kapacitet til at modstå en udstrækning i det krav som den øgede kropsvægt udsætter kroppen for.

Den gode melding i forhold til hormonpåvirkningen af elasticiteten er, at koncentrationen af hormonerne helt naturligt falder tilbage til normal i månederne efter fødslen.

Fødderne

Fodstilling og fodtøj har betydning hos gravide ligesom hos ikke-gravide. Du kan få mere viden om dette på linket hælspore og fodtøj. 

G-EZT6ZPVEF3