Hvad er hælsporer?

hælspore visualiseret

Hælspore er en smertefuld inflammatorisk tilstand i hælen relateret til fejlbelastning af vævet. Inflammationen udspringer fra det område, hvor svangsenen under foden møder hælknoglen. I dette område kan der opstå en kalkdannelse kaldet en hælspore.

PLACERING AF HÆLSMERTEN

Typisk placering af smerte ved hælsporer

Er du ramt af en hælsporer, vil du typisk have hælsmerte der, hvor der på billedet trykkes på hælen. Hos nogle vil smerten være placeret lidt mere på siden af hælen. Ved forværring af hælsporer-tilstanden vil smerten kunne brede sig ud på undersiden af foden og omkring anklen.

Hælsmerten kan slukkes

I denne video ser du, at hælsmerten slukker, når der skabes et træk i hælknoglen. Bevægelsen korrigerer en fejlstilling i anklen ved at ændre positionen af ankel og fod, så hælsmerten slukker. Desværre er det ikke sådan, at du bliver kureret for din hælsporer ved, at der er en, som trækker i din hæl. Iagttagelsen er dog ny viden indenfor forståelsen af hælsporer og danner grundlag for en række behandlingstiltag.

Hvorfor hedder det hælsporer?

Historisk set er navnet hælsporer opstået ved, at personer med hælsmerter har fået røntgenfotograferet deres fod. Hos en del af dem sås en kalkdannelse omkring den svangsene, som udspringer fra hælknoglen. Denne kalkdannelsen kunne potentielt ses på begge sider af hælknoglen. Da formen minder lidt om sporen på en ridestøvle, opstod betegnelsen “hælsporer”.

Kalk på begge sider af hælknoglen

Ligesom kalkdannelsen kan opbygges omkring fodens svangsene, så kan der også opstå kalkdannelse, hvor achillesenen tilhæfter til hælknoglen. Dette kaldes henholdsvis dorsal og plantar hælsporer. Placeringer er vist på røntgenbillederne.

FORSTÅELSE AF KALKDANNELSEN I DAG

Tidligere blev kalkdannelsen tænkt som årsag til hælsmerterne, men i dag er opfattelsen, at kalkdannelsen kan være en helingsreaktion på selve irritationen. Lidt som når en brækket knogle vokser sammen, og hvor der også er kalkdannelse i helingsprocessen. Røntgenfoto af en masse menneskers fødder viser også, at kalkdannelsen kan ses hos en del mennesker uden, at de nødvendigvis har hælsmerter. Tilsvarende er det ikke alle med hælsmerter, som har kalkdannelser ved hælknoglen.

Karaktertræk ved hælsporer

Hvordan opleves hælsporer?

 

Et fællestræk for stort set alle med hælsporer er den ret smertefulde oplevelse af “at træde ned på en meget øm hæl, når du stiger ud af sengen om morgenen”. Denne intense oplevelse falder delvist til ro, når “foden er gået varm”. For nogen vil det ske efter de første 10 skridt og for andre tager det længere tid. Samme oplevelse kan opstå, hvis kroppen har været i ro i løbet af dagen. Eksempelvis hvis du hviler i en sofa og så skal op på benene igen.

Et andet fællestræk ved hælsporer er, at hælsmerter griber ind og begrænser en række daglige aktiviteter som løb og gåture. Som nævnt reduceres hælsmerterne typisk, når “foden er gået varm”, men rammer så efter en kortere eller længere gåtur et punkt, hvor smerterne sætter en stopper for aktiviteten. Hælsmerterne kan også gøre en arbejdsdag med gående og stående arbejde “meget lang”. For nogen kan det resultere i en sygemelding for at give ro til heling i foden.

Slip af med dine hælsmerter

Bliv behandlet af en fysioterapeut, som har erfaringer med hælsporebehandlinger. Læs mere om diagnosen hælsporer her på siden eller book tid til behandling.

Virker det?

Bliv klogere på hælsporer 

Tilmeld dig gratis mailkursus

3

Hvad skriver internettet

Om hælsporer?

Hælsporer

OGSÅ KALDET FASCIITIS PLANTARIS

book behandling

Hvad er hælsporer?

Hælsporer er en smertefuld inflammatorisk tilstand i hælen releteret til fejlbelastning af vævet. Inflammationen udspringer fra det område, hvor svangsenen under foden møder hælknoglen. I dette område kan der opstå en kalkdannelse kaldet en hælsporer.